FORSIDE

v/adfærdsspecialist
& træningsinstruktør
Annette Høyer Bendtsen

Træffes på hverdage
mellem kl. 8.00-16.00

 
Sådan foregår det
Er det første gang din hund svømmer, vil jeg være til stede for råd og vejledning. De efterfølgende gange svømmer I selv, med mindre du ønsker, at jeg deltager.
Hunden luftes inden svømning. Det kan foregå i den tilhørende hundeskov (ikke at forveksle med det mindre stykke indhegnede skov som er til pensionshundene).
Kan din hund ikke med andre hunde (små, store, tæver og hanhunde), kan den naturligvis ikke være løs i hundeskoven, men så er der mulighed for brug af den resterende skov, hvor hunden skal være i snor.

Husk at samle efterladenskaber op! Der er en skraldespand på p-pladsen.

Det er ikke tilladt at bruge pensionens lufteområder, og det er ikke tilladt at have hunden løs på pensionsområdet.

Før din hund svømmer
  • Hunden får lov til at snuse lidt rundt
  • Derefter skyller du hunden grundigt. Bemærk, at jo mere ren hunden er, jo mindre "binder" kloren i pelsen 
  • Svømmeveste ligger klar til brug; Brug dem! Din hund får en bedre opdrift, og defor kan den bruge kræfterne på at svømme og ikke på at holde sig oppe. Fremadrettet brug af svømmeveste afhænger af hundens kondition, samt svømmeegenskaber. Er det en skadet/opereret hund vurderes det i samråd med din dyrlæge.
  • Stille og rolig lokkes hunden i svømmebadet, og den svømmer en enkelt runde for så at ”puste ud” på rampen
  • Alt efter race og kondition får hunden første gang kun lov til at svømme 4-5 runder. Det gælder om, at hunden får en god oplevelse og ikke f.eks. ender ud med en vandhale pga. overbelastning.

Efter svømning
  • Efter endt svømning skyller du hunden og tørrer den. Vesten skylles igennem og hænges på plads.
  • Overskydende vand skrabes ned i ristene
  • De to riste på hver side af rampen tømmes
  • Det nederste af døren og vinduesrammen tørres af
Hold efterfølgende øje med hunden, en svømmetur har det med at sætte gang i maven, så en evt. efterfølgende luftetur i skoven kan anbefales, alt efter hvor langt I har hjem.

HUSK regntøj og evt. gummistøvler. Tro mig – hunden er ikke den eneste, der bliver våd...

Når du kommer hjem med din hund, så hold øje med hvor mental og fysisk træt den er. Den første svømmegang danner basis for, om du næste gang kan tage flere eller færre svømmerunder.
 
DOXX Hundecenter . Uhre Skovvej 6 . DK-6064 Jordrup . Tlf. 75 55 61 45 . Mobil 50 55 21 31 . info@doxx.dk . Copyright 2009