FORSIDE

v/adfærdsspecialist
& træningsinstruktør
Annette Høyer Bendtsen

Træffes på hverdage
mellem kl. 8.00-16.00

 
Socialisering

Luftture foregår i Doxx hundecenter, hvor hundene leger og socialiserer sammen. Det sker enten i indhegnet skov eller græsareal.

Hundene deles ind i grupper, alt efter hvem vi fornemmer, vil komme godt ud af det sammen. Socialisering er med til både at trætte hunden fysisk - men i høj grad også mentalt. En fysisk og mentalt velstimuleret hund stresser mindre, og får derfor et bedre ophold i pensionen. Sidegevinsten til mindre stress er også, at vi bibeholder hundens sprog, øger dens selvtillid, samt hæver hundens tærskel overfor andre hunde.

Vi vurderer hundene enkeltvis, før vi sammensætter holdene. I vores vurdering er naturligvis også det, I selv fortæller om jeres hunds evne til at omgås andre hunde. Det er derfor meget vigtigt, at I er oprigtige, når I beskriver hunden.

Det er svært at undervurdere alle de gode ting, din hund får ud af socialiseringen. Men der er naturligvis altid en risiko forbundet med, at hundene løber løse sammen. Og det skal du som ejer naturligvis være klar over, og være indforstået med, før end du siger ok for denne form for luftning.

 
DOXX Hundecenter . Uhre Skovvej 6 . DK-6064 Jordrup . Tlf. 75 55 61 45 . Mobil 50 55 21 31 . info@doxx.dk . Copyright 2009